Henning Munk & Plumperne
Henning Munk & Plumperne har leveret swingende glad og medrivende jazzmusik til fester, arrangementer og festivaler ude som hjemme i rigtigt mange år. Vi har udgivet 3 CD’er; senest i foråret 2011og vi er repræsenteret på YouTube, Itunes og TDCplay.
I fronten står stifteren, Henning Munk Plum der med sin drivende sopransax og lige så mesterlig klarinet bærer enhver forsamling gennem jazzens vidstrakte gadenet.
Han gør dette med hjælp fra den banjospillende Björn Ekman – professoren fra Lund i Sverige; som tilmed synger så fuglene dratter ned fra træernes grene af misundelse.
Yderligere har vi Marc Davis på kontrabas; manden der ikke har smilet i 25 år samt trommeslageren Henning Toxværd, som stort set egenhændigt opfandt jazzen for mange årtier siden – efter eget udsagn.
Skal du have festen til at lykkes, gæsterne til at danse, publikum til at gispe eller deltagerne til at juble er det Henning Munk & Plumperne du har brug for.
Tøv derfor ikke med at kontakte Henning på 2046 7073 eller via mail plum@post10.tele.dk for et godt tilbud










